Events
Pink October
#OurBreastJourney

Måneden med fokus på brystkræft

28. september 2023

Brystkræft er den hyppigst diagnosticerede kræftsygdom hos kvinder1, med over 2 millioner nye tilfælde hvert år i hele verden.2

Den er årsag til 1 ud af 4 kræfttilfælde i verden.1 

Brystkræft er den vigtigste årsag til dødsfald på grund af kræft hos kvinder.

Selv om den er hyppigere efter 50 år, kan brystkræft også forekomme hos yngre patienter.1 De fleste tilfælde af brystkræft opstår hos kvinder, men den kan også forekomme hos mænd (ca. 1 % af tilfældene).

Vigtigheden af tidlig screening

Tidlig screening for brystkræft er afgørende. Jo tidligere en kræftsygdom opdages, jo større er chancerne for at helbrede den. Det er derfor vigtigt, at du kender dine bryster godt, så du straks kan underrette din læge om enhver ændring.

De mest almindelige symptomer på brystkræft er ændringer af brysterne. En knude i brystet er det mest hyppige tegn, men ikke det eneste.3

Tegn, der skal vække mistanke hos både kvinder og mænd:3

  • En knude i brystet
  • En ændring af brystets form og størrelse
  • En polstring af huden eller en fortykkelse af brystvævet
  • En indtrækning af brystvorten
  • En irritation af brystvorten
  • En væske, der løber ud af brystvorten
  • En hævelse eller en knude i armhulen
  • Smerter eller en vedvarende gene i brystet
  • En rød hud
  • En fortykkelse af huden

I de fleste tilfælde er brystkræft asymptomatisk. En regelmæssig screening er den sikreste metode for at opdage brystkræft på et tidligt stadium. Tal med din læge for at vide, om du har ret til denne screening, og indhent oplysninger om dens hyppighed.4,5

 

Breast cancer self exam reminder Pierre Fabre

 

 

Hvordan udfører man en selvundersøgelse? 4

  1. Løft armen op i den side, du vil undersøge, og brug de tre midterste fingre på den anden hånd. Bevæg dem med små regelmæssige cirkelbevægelser over hele brystets overflade. 
  2. Palper fra midten af armhulen og ned til midten af brystet, fortsæt med brystets underside indtil brystbenet, bevæg dig dernæst op til kravebenet og vend tilbage til midten af armhulen. 
  3. Hver gang du udfører en lille cirkelbevægelse, skal du ændre fingrenes tryk for at føle brystvævets forskellige niveauer.  
  4. Pres dine brystvorter for at kontrollere, om der kommer væske ud. Undersøg også, om der er spor efter væske i din brystholder eller på dit tøj.  
  5. Fortsæt med det andet bryst. 

Du skal kontakte din læge, hvis du bemærker en ny ændring eller noget usædvanligt ved dine bryster. 

 

Our breast journey

 

 

Kampagnen “Our Breast Journey”

Pierre Fabre Koncernen er stolt over at fortsætte sit engagement i bekæmpelse af brystkræft. I år starter vi en ny kampagne kaldet "Our Breast Journey".

Vi er alle berørt af dette forløb, der altid starter med en screening. Vær opmærksom på tegn og symptomer beskrevet ovenfor og få udført regelmæssige screeninger i påkommende tilfælde. Tal med dine nærmeste om det, så de er underrettede og kan opdage ændringer tilstrækkeligt hurtigt.

Hvert enkelt forløb er unikt. Der findes dog fire fælles trin:  screening, opdagelse og diagnose, behandlinger og opfølgning. Det er altafgørende at opretholde patienternes livskvalitet i løbet af disse trin, ligegyldigt hvor fremskreden brystkræften er.6

Dette forløb kan tage lang tid og være fyldt med forhindringer og kræver støtte på alle trin. Brystkræft påvirker ikke kun patienten selv. Som pårørende spiller du nemlig også en vigtig rolle i patientens liv. Du kan yde fysisk støtte (for eksempel ved at hjælpe med de daglige gøremål) eller følelsesmæssig støtte.

I hele oktober måned ønsker Pierre Fabre at gøre opmærksom på brystkræft og dele flere oplysninger om denne sygdom for at give den bedste støtte til personer, der er berørt af den, og ved at forsøge at forbedre deres livskvalitet.  

 

 

Knowledge is power for our breast journey

 

Slut dig til os og støt bevægelsen #OurBreastJourney

I denne lyserøde oktober måned vil vi skabe en bevægelse med opmuntrende meddelelser og gode vibrationer omkring patienternes forløb sammen med venner og familie.

Vær med til at skabe opmærksomhed omkring brystkræft! 

Støt bevægelsen #OurBreastJourney i oktober måned ved at like, dele og kommentere vores meddelelser på de sociale netværk.

For yderligere oplysninger om brystkræft

Hvis du ønsker at få mere at vide om brystkræft, kan du besøge følgende sider:

Engelsk: 

Fransk: 

Henvisninger:

  1. EU-27 data. Europa Donna. https://www.europadonna.org/breast-cancer/. Accessed June 2023
  2. Global Cancer Observatory - Globocan 2020. Available at: https://gco.iarc.fr/. Accessed June 2023
  3. European Society of Medical Oncology (ESMO). ESMO Patient Guide Series – Breast cancer. 2018. Lugano, Switzerland.
  4. Adapted from International Agency for Research on Cancer (IARC) - World Health Organization. Breast cancer - breast self-examination. Available at: https://screening.iarc.fr/breastselfexamination.php. Accessed June 2023
  5. American Cancer Society recommendation for the early detection of breast cancer. Available on: https://www.cancer.org/cancer/breast-cancer/screening-tests-and-early-detection/american-cancer-society-recommendations-for-the-early-detection-of-breast-cancer.html. Accessed June 2023.
  6. American Society of Clinical Oncology (ASCO). Cancer-Net. Breast Cancer: Follow-up Care and Monitoring. Available on:  https://www.cancer.net/cancer-types/breast-cancer/follow-care-and-monitoring. Accessed June 2023
  7. National Healthcare system (NHS). Living with - breast cancer in women. Available at: https://www.nhs.uk/conditions/breast-cancer/living-with/. Accessed June 2023

 

HQ-06-23-2300040

Vi tager vare på livet ved at udtænke og udvikle fornyende løsninger inspireret af forbrugere og patienter og bidrager til et bedre liv for alle, fra sundhed til skønhed.