Fernando Junoy udnævnes til direktør for den internationale forretningsenhed hos Laboratoires Pierre Fabre
31. oktober 2024
Castres, den 31. oktober 2024 – Laboratoires Pierre Fabre annoncerer udnævnelsen af Fernando Junoy som direktør for deres internationale forretningsenhed (BUI). I denne egenskab rapporterer han til Eric Ducournau, administrerende direktør, og medlem af direktionen.
Fernando Junoy får til opgave at styrke virksomhedens internationale vækst. Laboratoires Pierre Fabre skaber 70 % af deres omsætning internationalt og har som ambition at øge denne andel til 80 % inden 2030, og samtidigt konsolidere virksomhedens rentabilitet og cash-flow.
Derfor vil de internationale filialer beliggende i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien og Afrika, Tyrkiet & Mellemøsten blive placeret under Fernando Junoys ansvar, med undtagelse af Spanien, Italien, Tyskland og Kina. Ligesom i Frankrig vil disse historiske markeder fortsat blive styret direkte af forretningsenhederne Medical Care samt Dermo-Cosmétique & Personal Care (ligesom filialen Medical Care, oprettet for nylig i USA).
Fernando Junoy vil først og fremmest koncentrere sig om 5 ekspansionsområder, nemlig Mexico, Brasilien, Polen, Benelux og USA (hvad angår den dermokosmetikforretningen). Disse områder har leveret en vækst på 17 % i 2023 og sigter mod en samlet global omsætning på 500 mio. € i 2025. Han skal afbalancere væksten af de dermokosmetiske mærker Eau Thermale Avène, Ducray, Klorane, A-Derma, René Furterer og Darrow samt optimere potentialet i de nye lægemidler, der bliver lanceret inden for onkologi og dermatologi.
Fernando Junoy er født i Spanien, har taget en MBA-uddannelse på ESADE og har 20 års erfaring inden for familiesundhed, dermokosmetik og medicinsk dermatologi. Han var indtil for nylig direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika hos Laboratoires Galderma. Han startede sin karriere hos Procter & Gamble, før han kom til koncernerne Puig og senere Johnson & Johnson.
Det er mig en glæde, at Fernando Junoy bliver medlem af direktionen. Hans ekspertise og internationale karriere inden for dermokosmetik og dermatologi bliver et stort aktiv for opfølgningen af vores internationale vækststrategi. Lanceringen af nye produkter, tilpasning til patienternes og brugernes behov i de enkelte lande, såvel som langsigtede partnerskaber med lokalt sundhedspersonale er drivkræfterne bag denne dynamik.
Jeg er meget stolt af at blive en del af Laboratoires Pierre Fabre, og det er et stort ansvar. Denne pioner-virksomhed, som i over 60 år har stillet det bedste fra videnskaben og naturen til rådighed for sundheden, er selve indbegrebet af de værdier, der er vigtige for mig. Jeg er i bund og grund overbevist om, at vi gør verden bedre, hver gang vi tager hånd om bare én person. Det er denne humanistiske vision og dette engagement over for patienterne, der motiverer mig til at gøre mit bedste for at bidrage til vores fælles mission. Jeg er fast besluttet på at mobilisere vores internationale teams og vores talenter, så vi kan opnå exceptionelle resultater sammen.
Om Laboratoires Pierre Fabre
Laboratoires Pierre Fabre er blandt de vigtigste farmaceutiske laboratorier i Europa. Virksomheden har i over 40 år slået sig fast som en international aktør inden for onkologi og behersker hele værdikæden, fra R&D til markedsføring. Porteføljen med onkologiske specialer dækker tyktarmskræft, brystkræft, lungekræft og hudkræft, såvel som visse maligne hæmatologiske tumorer og dermatologiske lidelser, som er forstadier til kræft såsom aktinisk keratose. I 2023 nåede indtægterne inden for onkologi op på næsten 500 mio. euro hvoraf over 90 % kom fra det internationale marked.
Laboratoires Pierre Fabre havde i 2023 en global omsætning på 2,83 mia. euro, hvoraf 70 % kom fra det internationale marked i 120 lande. Porteføljen består af flere internationale mærker og medicinske franchiser, herunder Pierre Fabre Innovative Oncology, Pierre Fabre Medical Dermatology, Pierre Fabre Pharma Care, Eau Thermale Avène, Ducray, A-Derma, Klorane, René Furterer og Même Cosmetics.
Virksomheden har altid været baseret i Occitanie-regionen, den fremstiller mere end 95 % af sine produkter i Frankrig og beskæftiger over 10.000 medarbejdere på verdensplan. Det årlige R&D budget beløber sig på næsten 200 mio. €, hvoraf omkring 50 % er dedikeret til målrettede terapier inden for onkologi og 40 % til terapier og pleje af huden.
Pierre Fabre Laboratories' majoritetsaktionær (86 %) er fonden af samme navn, som er anerkendt værende af almennyttig karakter. Denne kapitalstruktur garanterer virksomhedens uafhængighed og langsigtede vision. Udbyttet til Pierre Fabre-fonden gør det muligt at udvikle og finansiere humanitære programmer, der giver adgang til sundhedspleje i udviklingslandene. I kraft af en international ordning for medarbejderaktier, er medarbejderne virksomhedens anden aktionær.
Laboratoires Pierre Fabres CSR-tilgang er af det uafhængige organ AFNOR Certification blevet vurderet til niveauet ”eksemplarisk” i Engagé RSE-mærket (ISO 26 000-standard for bæredygtig udvikling).
For yderligere oplysninger, besøg www.pierre-fabre.com, @PierreFabreGroup
Pressekontakt
Pierre Fabre
Aurélien Grosjean
aurelien.grosjean.ext@pierre-fabre.com
+33 6 86 05 44 92